Hvad er BDSM forspil? Hvad skal vi bruge det til, og gør det en forskel? Vi kigger lidt på det både set fra den dominantes side og fra den underdaniges side. Som altid vil vi også komme med nogle brugbare og håndgribelige forslag.
Vi tror på, at hjernen er kroppens største sexorgan. Det er derfor trist, når man glemmer at aktivere denne i vores games. Har du ikke oplevet effekten af at opbygge følelsen af forventning hos din partner med erotiske ordspil, mindgames og lignende? Så har du nogle fede oplevelser i vente.
Mindgames er et bevis på, at BDSM ikke kun omhandler smerte og brug af alskens grej, for eksempel bondage. Virkelig fantastisk BDSM og sex handler ikke kun om rent fysiske handlinger, men om intense følelser med nogen, man er dybt forbundet til – dette starter i vores hjerne.
Hvorfor er BDSM optakt vigtig?Grundideen ved BDSM optakt er at gøre din partner mentalt tændt, så vedkommende er intenst og fysisk tændt, før du overhovedet har rørt eller kysset din partner. BDSM optakten er et forspil, som kan udspille sig over flere dages ophidsende mental stimulation, og kan evt. tilføjes BDSM udstyr. En underdanig, der er mentalt tændt inden en seance, kan nå klimaks meget hurtigere, meget lettere og meget oftere. Seancen behøver derfor ikke stoppe, når klimaks nås første gang. Den langsommelige eksplosionBDSM optakt er en meget langsomt eksploderende opvarmning af slavinden – både mentalt og seksuelt – over en længere periode, fra uger til dage til timer forinden en seance. Trods den lange periode kræver det næsten ingen indsats eller tid – blot lidt omtanke. Det handler om langsomt at male et levende scenarie i hovedet på kvinden. Langsomt giver du små oplysninger, så hendes sind bliver vakt både romantisk og seksuelt. Det kan være ved at vække hendes naturlige instinkt om at ville behage sin Herre og gøre sig selv sexet og selvsikker for ham. Hvis du som dominant siger, hvad du ønsker fra din underdanige og fortæller vedkommende, hvad du finder sexet og ophidsende, vil du erfare, at din slave er forbavsende god til at give, hvad du beder om. Du har dermed en meget smuk, sexet underdanig, der føler sig dybt værdsat og ønsket. Optakten set fra den dominante og den underdanige kan se forskellige ud, men i hovedtræk er de ens. |
![]() |
Når jeg som dominant skal gøre mig klar til et SM-game, har jeg to måder at forberede mig på.
Fælles for dem begge er, at jeg starter med at lave en plan for, hvad jeg vil lave. Ikke en slagplan ned til den mindste detalje, men bare nogle overskrifter, som alle er lyststyrede fra min side.
Hvis overskrifterne kun indeholder noget, jeg/vi har prøvet tidligere, bruger jeg ikke meget tid på forberedelse – udover at kontrollere, at udstyret, der skal bruges, virker, og at jeg har det hele.
For at jeg får den rette stemning og starter samspillet med min underkastede, arbejder jeg med et eller flere mindfucks. Det sker, at et mindgame ikke har den ønskede virkning, som man havde forventet – så handler det om at sætte et nyt i gang.
Se mere om Mindfucks på bloggen >>
Hvis overskrifterne i stedet indeholder noget, jeg/vi aldrig har prøvet før, eller noget, vi ikke har prøvet længe, er tilgangen en lidt anden.
Udover at bruge tid på at sikre, at jeg har det rigtige udstyr, og at det virker, bruger jeg også tid på at læse om det på nettet og/eller tale med nogen, der har erfaring med det, jeg vil lave. På den måde har jeg det bedste grundlag for seancen.
Hvis det viser sig, at gamet ikke fungerer, er det vigtigt at afslutte på en god måde. Så snart man har fundet ud af, at noget ikke fungerer, bør man skifte til noget, man ved, at den underdanige kan klare og nyder. På den måde slutter seancen med, at den underdanige har en følelse af succes i stedet for fiasko.
Det er vigtigt at starte opsamlingen lige bagefter. En god vinkel på opsamlingen er, at jeg som S’er gerne vil lære af den oplevelse, vi lige har haft.
Det kan starte helt fra morgenstunden med et lille smæk bagi og en "stå op og lav kaffe til mig"-ordre. Så er dagens stemning lagt. Det kan nogle gange være nok til en stille og rolig seance om aftenen. Men hvis Herren har planer om, at grænser skal skubbes, skal der mere til.
Den mentale del består af antydninger, spørgsmål og hentydninger fra den dominante om ting, der gør mig usikker, fordi det er grænseoverskridende og får min hjerne til at arbejde på højtryk.
Den praktiske del handler mest om klargøring: et dejligt langt bad, lækre cremer, barbering de rigtige steder og valg af det rette tøj, som sætter stemningen og gør, at jeg føler mig sexet – og som jeg ved, Herren nyder at se mig i. For nogle er denne fase nærmest rituel.
Nogle gange fungerer en seance ikke, trods god optakt. Hjernen lukker af, og man kan ikke tage imod. Nogle føler, at de bare vil væk fra situationen, mens andre vil gøre alt for den dominante – endda overtræde egne grænser for at behage.
En mulighed er også at finde en lokal dansk BDSM klub, hvor du kan blive introduceret og taget godt imod.
Mine erfaringer siger, at det er bedst at slutte af med noget velkendt og elsket, så man afslutter med en god oplevelse i kroppen.
--
Vi ved meget, men ikke alt. Hvis du synes, vi mangler noget, eller har fået skrevet noget, der kan opfattes forkert, vil vi MEGET gerne høre fra dig. BDSM er et sammenspil mellem to eller flere parter og vil derfor ikke være ens for alle. Find din/Jeres stil. Vær tro mod jer selv, og gør ikke noget, som du/I føler er forkert.
Har du haft en oplevelse med BDSM optakten, som du gerne vil dele – eller nogle tips og tricks? Så er du velkommen til anonymt at bruge kommentarsporet.