Guiden omkring Danske BDSM foreninger og klubber

BDSM er lækkert, spændende og dybt bevægende! Det er heldigvis ikke længere tabu at have lyst til at udforske erotiske magtspil -både på nettet, i TV, i musikvideoer, reklamer ser vi oftere og oftere små klip/billeder med tydelig reference til BDSM.

Foreningerne summer af liv og forskelligartede aktiviteter. Her kan man møde alle typer mennesker, fra den unge studerende, den midaldrende husmor, til den ældre advokat. Men fælles for dem alle er, at de mødes omkring deres fælles interesse for BDSM, og udlever den så igen vidt forskelligt.

Blandt foreningernes medlemmer findes en bred pallet af seksuelle præferencer – ingen nævnt, ingen glemt. Hvilket også fra tid til anden afspejler sig i påklædningen blandt medlemmerne, her er alt fra læder, lak og latex, til små skørter og nøgne mennesker.

Står du og skal af sted i en BDSM klub for første gang, og bare ønsker at falde ind, så træk vejret helt ned i maven og ta´ den med ro, for de er faktisk ret almindelige alle sammen. Mange nye tænker også ”Hvad nu hvis jeg møder en jeg kender? -det ville være SÅ pinligt”. Nu er I der jo af den samme grund. I er der begge fordi I har en lyst til BDSM, og alt hvad man ser og oplever i foreningen bliver der og må ikke drøftes udenfor denne! I mange foreninger, vil et brud på denne regel give karantæne eller forbud imod at komme der igen.

På en almindelig hverdagsaften er det helt almindeligt, at mænd kommer i et par mørke jeans, t-shirt eller skjorte. Kvinder kan komme i ”den lille sorte” som også bruges til fest i bylivet, et frækt kostume, lingeri osv. Bare tag noget på du selv har det godt i, det er slet ikke så kompliceret.

Mange leger offentligt, hvilket betyder du har mulighed for at betragte deres leg og få nye ideer/input. Kik bare det genere ingen, hvis de selv har valgt at lege offentligt. Kodex er dog, at man ikke forstyrre og bryder ind, hos folk der leger!

Der er utroligt mange følelser på spil, når man leger med dominans-lege, og det er noget af det, som gør det så stærkt, sexet og spændende! Ekstase, frihed, vildskab, feticher og redskaber. -dybe oplevelser mens man åbner sig for hinandens BDSM-lyster.

Derfor nyder mange at mødes i en klub-kultur, hvor man møder andre folk der søger det samme, og som gennem kortere eller længere tid har udforsket de samme følelser og spørgsmål. Det kan være alt fra flirt og leg, men måske lige så vigtigt til snak, samtaler og venskab.

Nogle i klubberne søger partnere, andre søger blot venner og bekendte. Nogle leger med flere, andre gør ikke. Grænserne er vidt forskellige, ligesom menneskene er det; men fælles er respekten for den særlige følsomhed, som BDSM indebærer.

Mange mødes i mindre grupper med særlige temaer, ud fra vores forskellige interesser. Der er masser af nye muligheder at udforske - roller, lege, teknikker og uventede, lækre sex-oplevelser.

Hvis man er ny i miljøet, og er dermed naturligt lidt usikker -så vil vi klart anbefale at besøge en af landets mange BDSM foreninger på en af deres tema aftener. Størstedelen af alle foreningerne har tema aftener hvor et bestemt tema indenfor BDSM bliver taget op. Ofte er der et lille oplæg fra en som enten har stor erfaring på området eller blot en stor interesse omkring det. Dels får du en masse ny viden med hjem. Men du/I har heller selv følelsen af at der SKAL leges. Men det forventes egentlig ikke at man gør. Det er ALTID helt op til en selv. Ligesom at det er ok at sige nej, et nej skal og vil altid blive respekteret.

Især på disse aftener er foreningerne alle gode til at introducere nye. Det kan gælde alt fra erfaring med de følelser og spørgsmål som BDSM kan give, til sikkerhed i forbindelse med udstyret.Og så brænder de for at udforske BDSM i en erotisk og stemningsfuld atmosfære!

Mange af foreningerne har medlemmer som har en seriøs og langvarig erfaring med BDSM-kulturen og sikkerhed og er åbne for nye medlemmer, både par og singler, af alle køn og uanset om man er Dominant, submissiv eller switch.

Mange, både nye og erfarne med SM, skaber kontakter via nettet, eller tager deres første skridt i miljøet i swingerklubber, her tilbydes der mere eller mindre velegnede BDSM-faciliteter – med eller uden erfarent opsyn. Der er intet i vejen med swingerklubberne, de kan være ganske gode. Men er du/i nye i SM universet, men nysgerrige på mere. Så vil vi klart anbefale BDSM foreningerne, som naturligt har hele deres fokus på BDSM.

BDSM Forening

 

TRYGHED OG SIKKERHED

Tryghed og sikkerhed er ekstremt vigtigt i forbindelse med BDSM, både fysisk og psykisk. Jo tryggere man er, jo dybere kan man gå ind i legen sammen.

Det kan være godt at møde hinanden og snakke før man planlægger en evt. leg. En god connection på nettet og via chats er ikke altid lig med at man passer sammen i den virkelige verden. Det gælder også for par, som har lyst til at prøve at lege med andre.

I klubber og foreninger kan du mødes med andre ligesindede, ansigt til ansigt. Man kan se hinanden lidt an, før man overvejer at flirte. Hvis man ender med at have lyst til at udforske BDSM sammen, kan det være hensigtsmæssigt at gøre det i en klub, hvor der er andre til stede. Men det kan også være vildt grænseoverskridende at gøre i et lokale sammen med andre. Men i de fleste foreninger er der lokaler hvor man kan lukke døren, så oplevelsen bliver mere privat og intim.

De fleste foreninger har oftest en vært og lokaleansvarlig (nogle steder kaldet barvagt), som selv er erfaren med BDSM, som holder øje og som kan spørge ind, hvis en leg synes at gå for langt. Især som masochist eller submissiv kan det være en god idé at være forsigtig med at lade sig binde af en, man kun har mødt via nettet. Giv slip, når det føles trygt; nyd BDSM-legen i rammer, der er skabt til formålet.

Uanset om man er ny eller erfaren, til blide bindelege eller avancerede rollespil, er det vigtigt at være opmærksom på hinanden.

BDSM handler i vores øjne især om kemi, respekt, kommunikation og at leve sig ind i hinanden og hinandens lyster.

Kemi, fordi man nu leger bedst sammen med den eller dem, man deler kemien med.

Respekt, fordi man må respektere sin partners grænser og følelser, uanset hvilken rolle man indtager. Ligestilling er ikke altid sexet i soveværelset, men det er ligeværd og respekt - især i en følsom BDSM-leg.

Kommunikation, fordi det er vigtigt at både sadisten/den dominante og masochisten/den underkastede lytter og giver klare meldinger til hinanden.

Empati, at leve sig ind i hinanden, fordi det er ekstremt vigtigt, at man aldrig mister føling med sin partner.

BDSM forening

 

Hvilke foreninger findes der?

Nedenstående beskrivelser er deres egen beskrivelse og altså IKKE vores mening og opfattelse!

Jylland

KinkclubKink Club Herning

Kinkclub er Danmarks første privatejede BDSM klub. Klubben er samtidig en af de største i landet med godt 400 m2 til rådighed for gæsterne. Det bringer os op i samme størrelse som de største swingklubber og giver gode muligheder til at udleve dit kink uanset om du helst leger i et af vores veludstyrede temarum eller om du mere er til at lege i Klubbens store åbne rum.

Klubben er overtaget i foråret 2018 og vi er i fuld gang med at omforandre Klubbens indretning og stil, men vi holder åbent så du hele tiden møder en ren og lækker klub som er inspirerende til BDSM aktiviteter. I løbet af sommeren 2018 forventer vi at være så lang at vi kan genåbne under nyt navn og med en gennemført indretningsstil der er inspireret af D/s stilen, men også med særlige tematiserede rum inden for S/M og Bondage og hvor hele indretningen er fokuseret på at inspirerer til lyst og aktivitet.

I Klubben betaler du kun for entre og ingen medlemskabspriser. På samme måde byder vi alle velkomne i klubben med fokus på at diskretion er i højsædet. Vores gæster snakker gerne med hinanden, men ikke om hinanden. Heller ikke uden for lokalerne.

Uanset hvilken form for BDSM du nyder så er du velkommen i klubben. Vi gør ingen forskel på gæsterne uanset køn, seksuel orientering eller lyst. Det vi sætter pris på at vi behandler hinanden med respekt og i fællesskab aktivt, bidrager til en super god aften når du besøger Klubben.

Klubben råder ligeledes over et fælles opholdsrum hvor du kan dele erfaringer eller blot pleje dine sociale kontakter. Det sociale område er en smule adskilt fra Klubbens lege arealer for således at sikre at der er plads til både at pleje det social og skabe nye kontakter og samtid holde et højt aktivitetsniveau i legerummene.

Vi glæder os til at byde dig velkommen og vil gøre vores bedste for at holde klubben i konstant udvikling så du tit møder nye tiltag og nye oplevelser.

Sadistenstoolbox er medejer af klubben
Se hjemmesiden  Her

Bilstrupvej 13 a 
7800 Skive

SMil ÅrhusSMil Århus

SMil Århus blev startet i 1983 og har siden starten haft fokus på at være et spændende sted med mulighed for at dyrke SM/hård sex og møde mennesker der deler samme interesser.

SMil Århus er stedet hvor du frit kan dyrke din SM på alle niveauer i superlækre lokaler, der hele tiden vedligeholdes og fornyes.

I SMil Århus er der også plads til at du i vores cafeområde kan snakke med søde og spændende mennesker, mens du nyder en god kop kaffe, henter inspiration, udveksler ideer eller skaber nye kontakter.

Se SMil Århus hjemmeside her.

Vestergade 49 C. 2 sal.

8000 Århus C.

SMil AalborgSMil Aalborg

SMil Aalborg holder til i helt nyrenoverede lokaler. Her har du, som medlem af SMil Aalborg, mulighed for at mødes med "ligesindede" fra lokalområdet til fest, leg og hygge. I vores lækre lokaler afholdes en lang række af aktiviteter såsom workshops, undervisning, temaaftener og tematiserede fester for foreningens medlemmer. Visse aktiviteter er desuden åbne for ikke-medlemmer.

SMil dækker et bredt seksuelt interessefelt centreret omkring BDSM og fetichisme. SMil er for homo, bi og heteroseksuelle, der har disse interesser.

Se SMil Aalborgs hjemmesider her.

Tæt på motorvejsafkørsel 22

9400 Nørresundby

Klub Nawa

Klub Nawa er et sted hvor såvel Shibari, Kinbaku, free-style bondage er velkomne......vores eneste 'mantra' er at alt foregår sikkert og i rolige, hyggelige og især ordentlige omgivelser og stemning.  På almindelige træningsaftener er alle velkomne til at komme og kigge, deltage, spørge og være nysgerrige.........og alle kan være sikre på at få en hyggelig, pæn og sober oplevelse med sig hjem.

 

Den sidste lørdag i måneden holdes "Hang-Out-aftener" hvor stemningen sættes i højsædet, lyset dæmpes, musikken og snakken tilpasses og du også kan møde andre ligesindede som binder og hygger. Med tiden vil der blive afholdt forskellige workshops og kurser, såvel relaterede til reb, som til andre ting der omhandler fysisk/mentalt velvære.

Se Klub Nawa's hjemmeside her.

Finlandsgade 25,

8200 Aarhus N

Den sorte FabrikDen Sorte Fabrik

Den Sorte Fabrik er en forening for dig, som har en passion for BDSM i en eller anden afskygning. Fabrikken er for dig som er aktiv, og som har lyst til at være med til at skabe en positiv stemning og en positiv udvikling sammen med os.

 

Vore medlemmer repræsenterer mange grene i BDSM universet. Vi har forskellige interessegrupper, så du har muligheder for at finde sammen med ligesindede. Hos os er der plads til alle.

Se Den Sorte Fabriks hjemmeside her.

Møgelgårdsvej 22, Lystrup

Fyn

SMil FynSMil Fyn

SMil Fyn er det optimale sted for dig, der ønsker at dyrke og udforske BDSM og fetish i diverse afskygninger. I foreningen vil du finde stemningsfyldte lokaler, der er indrettet til lyst og leg. Her vil du møde andre ligesindet kinksters og blive en del af et åbent fællesskab, der lægger vægt på tryghed og diskretion. Vi holder ofte forskellige former for events og workshops, hvor du har rig mulighed for at udforske og lære nyt om discipliner indenfor BDSM.

Se SMil Fyns hjemmeside her.

Ørstedsgade 18

5000 Odense C

X-etX-et

En aktiv BDSM legeplads

Xet er startet af nogle mennesker, som gerne vil have mulighed for at komme i en forening, hvor legen er i højsædet. Et sted hvor åbenheden – inden for vore lukkede rammer – sørger for at alle kan være her. Og at alle har lige meget ret. Vi holder til i udkanten af Odense, men har åbent for medlemmer fra alle dele af landet, og der er mulighed for overnatning i lokalerne.

Vi er en forening af aktive medlemmer - og det ønsker vi at blive ved med at være. Vores medlemmer fordeler sig omtrent ligeligt på begge køn.

Se X-ets hjemmeside her.

oplyses ved kontakt

Sjælland

SMil KøbenhavnSMil København

I SMil København kan du dyrke aktiv SM i stemningsfulde omgivelser, som er indrettet til leg. Men vi mødes også for at snakke åbent om SM og alt muligt andet, og naturligvis for at lege med vores seksualitet. Foreningen er ikke et erotisk slaraffenland eller et SM-kontaktbureau. Det er tilladt at spørge, men et nej skal respekteres. Diskretion er en ufravigelig regel, både for medlemmer og for gæster. Det sikrer trygge rammer for alle.

Se SMil Københavns hjemmeside her.

Skjulhøj Alle 57A

2720 Vanløse

Excess ClubExcess club

Flere rum, mange stemninger

Klubbens lokaler indholder alt hvad du har brug for at skabe forskellige universer, hvor leg og SM kan udfoldes. En lounge, bar, badefaciliteter, køkken, klinikrum/vådrum, rum der kan samles og opdeles alt efter aftenens stemning. Kort sagt, lokaler vi er stolte af og glade for at lege i. Lokalerne ændres løbende i takt med, at vi får nye ideer til, hvordan stemninger skabes bedst.

Vi har bevidst valgt at vise få billeder fra klubben. En del af vores univers er det ukendte, det hemmelige og det særlige. Også her gælder, at “less is more”.

Se Excess Clubs hjemmeside her.

Kinbaku lounge

Kinbaku Lounge facilitates events with Ropes of all kinds - Intimate Kinbaku, Estethic Shibari and Intense Japanse Bondage.

Kinbaku Lounge is an open community for anyone, who are passionated about Ropes for Pleasure, Pain & Play.

We create events, where rope-interested and -curious people can come and tie with full passion and lust – together with others of same interest.

Se Kinbaku Lounges hjemmeside her.

Shibari Dojo

Copenhagen Shibari Dojo  underviser i ægte Japansk Kinbaku som i grove træk handler om at finde nydelsen i at binde sin partner med reb og opnå en non verbal kommunikation.

Undervisningen  er baseret på 2 japanske systemer som er udviklet af Osada Steve og GrandmasterYukimura Haruki. Systemerne hedder: Osada Ryu ogYukimura Ryu.  Yukinaga Max er licenseret instruktør i begge systemer.

Se Shibari Dojo hjemmeside her.

Det sorte selskab

En BDSM club som bygger på en række traditioner og principper - men først og fremmest de fem grundpiller:

BDSM med hjertet

Man kan være lidt eller mere erfaren. Man kan tænde på at blive domineret, eller at være dominerende - eller begge dele. Man kan være til et bredt spektrum af sanseoplevelser fra erotiske bindelege, til det mere hårde, men alle har en vis erfaring med BDSM.

Se Det Sorte Selskabs hjemmeside her.

Cafe ViggoCafe Vigo

Café Viggo er en åben café, og alle er velkommen.

Her samles BDSM og Kinkster folket hver den første fredag i måneden fra kl 19:00 til kl. 02:00.

Programmet er som oftest fællesspisning i de første par timer og herefter er der alm. socialt samvær og hygge.

Det er kutyme, af hensyn til evt. tilstedeværelse af børn, at påklædning mv. er anstændig indtil kl. 21:30, men herefter?

Fokus er dog rettet på alm. socialt samvær og hygge, og nok er der plads til ”spil”, men ikke til egentlig ”leg”.

Se Cafe Viggo hjemmeside her.

Værnedamsvej 15,

1819 Frederiksberg C.

Foraer

Kink Loungen Et online fællesskab, minder meget om Facebook, dog med mulighed for dating m.m. Det er en udstikker af BDSM Klubben, Kink Club, Herning.
Der er grupper og debatter med fokus på Ds, Bondage, Switch, Petplay, Dominaer, Dominante mænd samt meget mere. 

Kinkster

Kinkster

Et online fællesskab (ala Facebook uden vanilje) for alle der er til BDSM. "

Man skal inviteres af folk der kender en - for at undgå at alt ret og kravl kommer ind og stjæler billeder etc. og siden er mange ting, men ikke snobbet.

FetlifeFetlife

Fetlife er et internationalt datingsite - Fetlife har dog blot den fordel at det er ganske gratis, man kan blogge, melde sig ind i grupper, se arrangementer i kalenderen både nationalt og internationalt, uploade billeder/se andres, networke med venner og nye kontakter og i det hele taget tale med ligesindede overalt i verden.

Link til Fetlife.

Klub SUKKlub SUK

Klub-SUK er for os med en passioneret interesse for endefuld og smæk. Langt de fleste af os, beskriver det som en interesse for erotiske smæk. For andre er der nærmest tale om en livsstil. I alle tilfælde foregår det i enighed mellem voksne. Har du samme interesse, er du bestemt ikke alene.

Link til Klub SUK.

Vi ved meget men ikke alt. Hvis du synes vi mangler noget eller har fået skrevet så det kan opfattes forkert. Så vil vi MEGET gerne høre fra dig. BDSM er et sammenspil imellem to eller flere parter og vil derfor ikke ens for alle. Find din/Jeres stil. Vær tro imod Jer selv og gør ikke noget som du/I føler er forkert.

Har du haft en oplevelse med Danske BDSM foreninger og Swinger klubber, som du gerne vil dele - eller nogle tips og tricks, ja så er du velkommen til anonymt at bruge kommentarsporet.

Se mange flere events her

Efterlad en kommentar